500 år som købstad betyder også 500 år med mad og drikke; noget som til alle tider samler folk i fællesskab og samhørighed.
Og du kan være med til en fællesspisningen ud over det sædvanlige, når vi samles for at varme op til købstadsfejringen.
Det sker onsdag d. 7. august kl. 18.00 på Store Torv.
Denne aften vil der blive nydt lækker mad fra den fælles madkurv, som fem af byens restauranter bidrager med en ret til.
Der skal synges sange om – den danske sommer – om landet Thy – og om menneskene, som hver dag glædes over det smukke og dejlige sted, vi har her, nemlig Thy med den fantastiske by, Thisted
Der bliver selvfølgelig lavet 500 kuverter.
Skal du med?
Billetsalget starter via Billetekspressen den 19. juni 2024 og prisen er 250,- per person. Link til Billetekspressen.
Restauranterne, der har arrangeret fællesspisningen, er Café & Restaurant Amalie, Café Bryggen, Restaurant Bryggen, Hotel Limfjorden, Café Baghuset og Restaurant Konrad & Hotel Thisted.
Arrangementet er skabt i samarbejde med Thisted By og Thisted Kommune.