14.00-14.45

March med Beredskabsstyrelsen

08aug

Sted: Rundt i byen. Pris: Gratis.

For at markere Thisteds 500 års købstadsjubilæum gennemfører Beredskabsstyrelsen Nordjylland den 8. august en march med befalingsmænd og værnepligtige igennem Thisted by. Marchen markerer Beredskabsstyrelsen Nordjyllands tillykke til Thisted By, og styrken føres an af en fanekommando og musik fra Søværnets Tamburkops. Under marchen vil der blive ophold på Store Torv, hvor Søværnets Tamburkorps vil musicere 10 – 15 minutter.

Beredskabsstyrelsen Nordjylland ønsker på denne måde at takke byen for samarbejdet og støtten gennem de mange år.

Marchen vil blive gennemført den 8. august i tidsrummet kl. 14.00 – 14.45. Marchruten forventes at blive fra Håndværker Torv - via Storegade over Store Torv – via Vestergade til Frederiksgade - Jernbanegade - Store Torv og retur til Håndværker Torv via Storegade.

Thisted har siden den 1. juni 1951 været garnisonsby og haft en kaserne placeret på det nuværende Simons Bakke 25.