Kl. 14.00-15.00

Debat: Fremtidens sundhed og trivsel

08aug

Sted: Smedjen. Pris: Gratis.

Under købstadsjubilæet kan du opleve tre debatter, hvor vi sammen diskuterer forskellige emner, der alle har betydning for fremtidens Thisted.

Torsdagens debat handler om sundhed og trivsel. 

For vi bevæger os for lidt - også i Thy, så hvordan gør vi os selv sundere og hvem har ansvaret for det? Hvilke fællesskaber er vigtige for vores sundhed? Hvordan sikrer vi, at de er for alle? Og hvad gør for at forbedre den mentale sundhed hos ikke mindst de unge? Det stiller et panel op for at debattere.

I panelet torsdag står:

Torben Overgaard, konservativt medl. af kommunalbestyrelsen og formand for Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget.
Morten Bo Bertelsen, der er lokalpolitiker for SF og medl. af Social- og Seniorudvalget.
Jane Kær Rishøj, der er socialdemokratisk medlem af kommunalbestyrelsen og sidder i Børne- og Familieudvalget.
Line Nielsen, forsker og postdoc på Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Hun forsker i mental sundhed.
Laurits Balker Jørgensen, ung forfatter fra Klitmøller, der netop har udgivet sin anden digtsamling. Begge handler om unges mistrivsel.
Jens Tilma, praktiserende læge i Frøstrup.

Moderator på debatten: Marie Frank Mitchell, kommunikationsmedarbejder, Thisted Kommune.

Kom og lyt med på en vigtig snak om retningen for sundheden i Thy i fremtiden. 

Tidspunkter:

  • Torsdag kl. 14.00-15.00
  • Fredag kl. 16.30-17.30
  • Lørdag kl. 13.00-14.00

FIND VEJ