Hele dagen

Genopførsel af bomhuse

11aug

Sted: Rundt i byen. Pris: Gratis.

Når man kaldte Thisted for en købstad, betød det, at byen havde eneretten på handel i lokalområdet.

Handel var derfor forbudt indenfor en afstand af ca. 30 km fra Thisted.

Varer, der skulle handles, skulle derfor fragtes ind til byen for at blive solgt.

Mellem 1757 og 1852 var Thisted omgivet af en toldgrænse. Og ved indfaldsvejene var der opstillet bomhuse, man skulle passere for at komme ind og ud af byen.

Al vareudveksling skulle fortoldes efter nærmere fastsatte regler, datidens form for moms. Omkring 10 såkaldte consumptionsbetjente var ansat til at passe den forretning.

I anledning af købstadsjubilæet genopstilles ”bomhusene” dér, hvor de stod for ca. 175 år siden. Det er EUC-Nordvest, der venligst stiller ”bomhuse” til rådighed i jubilæumsdagene. Og således kan man få en klar fornemmelse af, hvor lille Thisted Købstad har været dengang.

I bomhusene ophænges en lille udstilling med mere information.