Kl. 12.00-18.00

'Mak' med Makerspace

09aug

Sted: Street n' Beach. Pris: Gratis.

Et makerspace er et 'makkerum'.

I et makkerum kan man gå ind og makke med forskellige ting, for at se, om man kan finde en løsning eller få noget til at virke.

Og sådan et rum har alle folkeskolerne i Thy. 

Fredag under købstadsjubilæet rykker makkerummet ned i Street n' Beach-området, og alle kan komme og lege med. 

Alle aktiviteter er gratis, og alle er velkommen. 

Det kan du opleve

  • Brug vores laserskærer til at lave nøgleringe, navneskilte med mere. 
  • Lav dit eget klistermærke eller tryk på tekstil på med en folieskærer.
  • Programmér en Blue Bot til at køre en bestemt bane. 
  • Design dit eget badge og tryk det i vores badge-maskine. 
  • Se en 3D-printer i aktion. 

Fakta om Makerspace

  • Et makerspace kan være et eller flere lokaler på skolen, hvor man kan arbejde med både digitale teknologier og analoge håndværk.
  • Det er et sted for opfindelser, skabelse, undersøgelser og opdagelser.
  • I et makerspace kan man designe og konstruere med alt fra Chromebook og laserskærere til limpistoler og skruer.
  • Alle folkeskoler i Thisted Kommune har et makerspace.
  • Projektet er finansieret af Villumfonden, som indtil videre har støttet 25 kommuner med i alt 138 mio. kr. til at etablere makerspace og udvikle teknologiforståelsen hos børn og unge. Thisted Kommune har modtaget 7 mio. kr.